Hendriksholm Kirkes Kor

Koret består af 30 sangere, heraf gør de 10 tjeneste ved højmesser på søn- og helligdage.

Hele koret synger koncerter og musikgudstjenester i Hendriksholm Kirke og giver desuden 10-15 koncerter i ind- og udland hvert år.
I sommeren 2014 var koret på turné i Kina og i efteråret 2015 til konkurrence i Italien.

Sangerne lønnes for de gudstjenester, hvor de gør tjeneste, al prøvearbejde og koncertaktivitet er ulønnet.

Optagelse sker efter en optagelsesprøve, der indbefatter tre måneders prøvetid.
Nye sangere skal have erfaring med korsang og nodekendskab.
Interesserede er altid velkomne til at kontakte korlederen for at høre nærmere.
 

"Foreningen Hendriksholm Kirkes Kor" afholder generalforsamling i april, og udgiver tre årlige Nyhedsbreve til sine medlemmer.
Kontingent for støttemedlemmer er kr. 200.

Foruden at medvirke ved gudstjenesterne er det korets mål at præsentere nogle af musikhistoriens største og bedste værker i Hendriksholm Kirke i en kunstnerisk høj kvalitet.