"Cuba" i KulturCafe

"Cuba" i KulturCafe

"Cuba" i KulturCafe

Tirsdag 26. maj 2026, kl. 14:00
Hendriksholm Kirke, Damhus Boulevard 70, 2610 Rødovre
Foredragsholder: Henrik Thejl Hansen - Cand. Mag. i spansk og samfundsforhold
Kaffe og kage 20 kr.

Verden er under hastig forandring. Trump har tilkendegivet, at efter Iran er Cuba ’next stop’. Men konflikten mellem USA og Cuba er ikke ny. US-sanktioner har i de sidste 35 år ført Cuba ud i en dyb økonomisk krise, og specielt efter Trumps forbud mod olieimport til øen trues Cuba nu af en alvorlig humanitær krise.

Udover den oprindelige befolkning i Cuba er der gennem de sidste 500 år kommet både europæere, afrikanere og asiatere til Cuba, og de har alle sat deres præg på den sociale og kulturelle udvikling, hvor åndelige traditioner interagerede og dannede baggrund for nye religiøse konstruktioner. Dette præger hverdagsbilledet i Cuba, hvor mange er troende.

Den Cubanske Revolution blev født under den Kolde Krig, hvor kommunistskrækken hærgede i USA.
Cuba var som så mange andre 3.-verdenslande præget af stor ulighed og racisme efter mange års kolonitid. Med Revolutionen ville man uafhængighed fra udenlandsk indblanding, og begrebet lighed blev i alle dets former sat højt på den politiske dagsorden, så alle i dag har gratis adgang til uddannelse, sundhedssystem, gratis bolig, subsidierede madrationering etc.

Men det blev også startskuddet til konflikten med USA, der siden så Cuba som et kommunistisk undertrykkende styre. Omvendt er Cuba i mange 3.-verdenslande et forbillede i forhold til sin socio-økonomiske udvikling og sit mod til at stå fast på sin uafhængighed overfor vestlige stormagter. Cuba har gennem de sidste mange år hjulpet rigtig mange u-lande i udvikling af deres respektive sundheds- og uddannelsessystemer.



Du vil måske også kunne lide...

0
Feed