Hendriksholm Kirke

Damhus Boulevard 70

DK-2610 Rødovre

Tlf: (+45) 3670 3636

Fax: (+45) 3670 3652



Udviklet af:
OPEN SOLUTION

Billeder

Klik på et billede for at åbne det i fuld størrelse.


Kirkens indretning



Kunst i kirken



Fisken, et oldkirkeligt kristent symbol (på kirkepladsen).
På græsk danner ordet en forkortelse for "Jesus Kristus, Guds søn, frelser".



Messehageler i kirkeårets liturgiske farver.
Grøn symboliserer vækst og håb. Det er kirkens hverdagsfarve og anvendes i Helligtrekongertiden samt i hele Trinitatistiden.
Hvid symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve. Den benyttes ved højtiderne (jul og påske) samt ved særlige fester for Treenigheden og Kristus (herunder Mariæ Bebudelsesdag).
Violet symboliserer ånd, alvor, passion og anger. Den bruges i bods- og fastetiderne: Advent, søndag septuagesima til midfastesøndag (fastetiden), palmesøndag samt på bededag.
Rød symboliserer lidenskab, kærlighed og passion samt ånd, ild og blod. Den bruges i pinsen samt på martyrdage (St. Stefans dag).



Relief fra 1979 udført af billedhugger Ernst Eberlein. Det er et bronzerelief, som hænger i kirkerummet over indgangsdøren. Det forestiller den opstandne Kristus stående på et væltet kors.



Moderne krucifiks fra 2002 skåret i lindetræ af Claus Englund Pedersen. Det måler 40 cm i højden og hænger ved døbefonten.



Alterruden udført af billedhugger Palle Bruun måler 2,4 x 4,2 meter og har et motiv af jernbeton, indvendig beklædt med guldstifter. De stærke farver i mosaikken, som hele tiden forandrer sig i takt med det omkringværende lys, danner en god baggrund for relieffet som symboliser Det gamle og nye Testamente i form af en syvarmet lysestage og en cirkel. Korset, som ved en umiddelbar betragtning ikke ses, træder frem for øjet, når man ser specielt efter det, som en gennemgående akse i relieffet.



Jakobsstigen er lavet af billedkunstner Poul Svendsen i 1993. Den symboliserer motivet fra 1. Mosebog kap. 28, vers 10-22. De opadstræbende trin på den ene side og de lange vertikale linier på den anden, forenes øverst "Helt op i himlen" sådan som Jakob så det i sin drøm. Jakobsstigen kan ses fra menighedssalen gennem vinduet. Jakobsstigen står på græsplænen i sin majestætiske ydmyghed og peger på, at vejen til himlen er åben.